Dansk Filmhistorie

Fra stumfilm til lydfilm, fra eskapisme til socialrealisme, fra folkekomedie til dogmefilm, fra mainstream til avantgarde, fra drengerøvsfilm til dokumentar – historien om dansk film rummer det hele. Dansk Filmhistorie er en illustreret oversigt over dansk films udvikling fra begyndelsen i 1890'erne til nu. Af Peter Schepelern, lektor ved Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet.

ordet-450

Carl Th. Dreyers Ordet

Billede fra filmen Løvejagten 1896-1910
Første filmforevisning i Danmark 1896. Peter Elfelt optager de første danske film 1897. De første biografer i 1904. Ole Olsen grundlægger Nordisk Film 1906. Lange film fra 1910. Dansk films guldalder begynder.
Billede fra filmen Balletdanserinden 1910-1920
Dansk stumfilms guldalder. Asta Nielsen og Valdemar Psilander bliver internationale filmstjerner. Benjamin Christensen er periodens førende instruktør. Melodramaer og 'sensationsfilm' på samlebånd.
Billede fra filmen La passion de Jeanne d'Arc 1920-1929
Nordisk Films nedtur. Carl Th. Dreyer debuterer. Palladiums succes med Fyrtaarnet og Bivognen. Storm P. laver tegnefilm. Første biograflov i 1922.
Billede fra filmen Mille, Marie og mig 1930-1939
Lydfilmens gennembrud. Gemytlige folkekomedier og lystspil med sange. Poul Henningsens Danmarksfilm. Ny biograflov i 1933. Oprettelsen af Dansk Kulturfilm og Statens Filmcentral.
Plakat fra filmen Soldaten & Jenny 1940-1949
Besættelsestiden med noir film og nationalfølelse. Dokumentarismens opblomstring og eksperimenterende kortfilm. Efterkrigstidens hverdagsrealisme og psykologiske problemfilm.
Plakat fra filmen De røde heste 1950-1959
Folkekomedien vender tilbage, Morten Korch og Far til fire. Ungdomsproblemer og Dreyers Ordet. Dansk dokumentarfilm fortsætter. Amerikansk filmblokade 1954-1958.
Plakat fra filmen Naboerne 1960-1969
Filmloven af 1964 med statslig støtte til filmkunsten. Truslen fra tv. Internationalt nybrud og dansk nybølge. Voksencensurens afskaffelse og pornografiens frigivelse. Socialt engagerende dokumentarfilm.
Billede fra filmen Mig og Charly 1970-1979
Filmloven af 1972: etablering af Det Danske Filminstitut, filmstøtte og konsulentsystemet. Thorsen-skandalen og avantgardefilm. Socialrealisme, sengekantfilm, børne- og ungdomsfilm. Balling og Olsen-banden hitter.
Billede fra filmen Pelle Erobreren 1980-1989
Oscars til danske film. Nils Malmros og Lars von Trier som periodens enere. Den humanistiske realisme. Filmloven revideres: 50/50-ordningen etableres.
Billede fra filmen Festen 1990-1999
Populistiske komedier. Generationsskifte medfører ny nybølge. Lars von Triers internationale gennembrud. Dogmefilm, Zentropa og Filmbyen. Filmloven af 1997: omorganisering af Filminstituttet, nyt Filmhus, censuren afskaffes.
Billede fra filmen Adams æbler 2000-2009
Dogme, romertalsfilm og drengerøvsfilm. New Danish Screen etableres, ny dokumentar. Storhedstid for dansk tv-fiktion. Ny dokumentarisme: det personlige og det universelle.

Litteraturhenvisninger

Dansk filmhistorie 1896-2009 (hele artiklen)

Om Dansk filmhistorie

Fremstillingen går kronologisk frem, tiår for tiår; hver periodes film, de dominerende filmiske tendenser og genrer, de kreative hovedaktører samt de filmpolitiske og organisatoriske forhold.

Ved de enkelte filmtitler, instruktører, producenter, produktionsselskaber og skuespillere findes et link videre til Nationalfilmografien, som rummer flere oplysninger og billedmateriale, samt klip fra enkelte film.

Filmhistorien er illustreret med filmplakater og stills, hvorfra der findes links til filmklip og trailers på YouTube. Fra 1980'erne og frem, er der linket til filmtrailers, hvor det var muligt, mens der i de tidligere årtier kun henvises til trailers og klip på YouTube fra film, der er typiske for perioden og som kan betragtes som hovedværker.

I dansk films første årtier er det eksisterende plakatmateriale sparsomt. Filmplakaterne er her delvist erstattet af og suppleret med klip fra tidens stumfilm. Eventuelle plakater er at finde under den enkelte films opslag i Nationalfilmografien.

Dansk Filmhistorie 1896-2009 opdateres løbende.

Senest opdateret 27.4.2010

Webtilrettelægger
Mariann Nederby Madsen

Kontakt

Lisbeth Richter Larsen

Forskningsmedarbejder

Telefon: +45 3374 3546
E-mail:

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412